RIBE VIKINGECENTER

Ribe VikingeCenter er et historisk oplevelsescenter med autentiske rekonstruktioner af vikingernes Ribe. Her er historien levende, og du er en del af den.

Gå en tur på Markedspladsen og Ripa Havn, år 710-750, hvor bl.a. glasperlemageren og sølvsmeden arbejder. Læg også vejen forbi offerpladsen og vølvens hus.

Ribe Vikingecenter

I Ripa By, år 825 kan I besøge træsmeden, trællekræmmeren og Tinghuset, hvor væggene er dekoreret med et 20 m langt kalkmaleri. På modsatte side bygger håndværkerne Ansgar Kirke, år 860, mens krigerne og de ferme bueskyttere holder til ved Ringvolden, år 980. På Storgården, år 980 kan du opleve et landbrug, klappe dyrene og besøge storbondens Langhus.

På Ribe VikingeCenter er der optrin og aktiviteter hver eneste dag: Skyd med langbue, vær med til krigertræning, slå din egen Ripa-mønt, arbejd i snittehuset, bag fladbrød, lær vikingernes lege osv. Slip fantasien løs, spil med og prøv selv!


Se mere om livet som viking

 


Praktiske informationer
For yderligere oplysninger omkring åbningstider og priser se www.ribevikingecenter.dk.

Find vej
Lustrupvej 4, Lustrupholm
6760 Ribe

JULEFROKOST 2017
Traditionen tro kan du holde julefrokost på ECH Park i flot pyntet festlokale med egen julebuffet.