WEEKENDOPHOLD

 

Nyd et weekendophold på ECH Park, der er placeret i rolige omgivelser tæt ved skov og små søer i den rekreative bypark ”Vognsbølparken”.

Oplev vores enestående naturparker og bliv forkælet af et hav af sanseindtryk fra de smukke kyststrækninger, idylliske Vadehavsøer, fortryllende historiefortællinger og spændende lokale råvarer fra det unikke vestlige jylland.  

Sort sol i Ribe marsken (september og oktober)

Fænomenet Sort Sol er en fantastisk naturoplevelse med tusindvis af stære på aftenhimlen over Ribe Marsken. Stærenes dans bestemmes dog af rovfugle og vejret. 

De optimale forhold er en relativ stille og tør aften med et passende antal rovfugle i området. Oplev sort sol i Ribe Marsken med en naturvejleder fra Vadehavscenteret.
Oplev også Filsø, der tidligere har været Danmarks næststørste sø. Der er vandreruter, fugletårne og meget sjældne vandplanter i den nye kæmpesø.  
Turbillet til sort sol er inkl.

OBS. Turen foregår i egen bil.
Ved ankomst til hotellet vil du få oplyst mødested og tidspunkt i Ribe lørdag eftermiddag.

Læs mere om weekendopholdet her 
Guidet søndagstur gælder ikke efter uge 31


De storslåede danske Vadehavsøer

Du kan forvente enestående naturoplevelser i Nationalpark Vadehavet langs den smukke Vadehavskyst. Nationalpark Vadehavet er dansk natur i verdensklasse med et spektakulært dyreliv og et enestående marsk- og tidevandsområde.

På turen til Mandø vil du komme forbi det nye Vadehavscenter i Vester Vedsted, som f.eks. byder på udstillingen ”Trækfuglenes Vadehav”. Entre til Vadehavscentret er inkl.    

Besøg på din udflugt nogle lokale producenter i Nationalpark Vadehavet f.eks. Sønderho Gårdbutik, Fanø Bryghus eller Varde Adal Lam, eller nyd en frisk vandretur på Skallingen, hvor du kan spotte sæler og mange fuglearter.

OBS. Turen foregår i egen bil.
Ved ankomst til hotellet får du udleveret billet til Vadehavscentret i Vester Vedsted.

Læs mere om weekendopholdet her
Guidet søndagstur gælder ikke efter uge 31


Wellnessforkælelse og pleje til krop og sjæl

Afsæt tid til rendyrket afslapning og ekstra forkælelse i det eksklusive Esbjerg Spa & Wellness, der tilbyder behandlinger efter kurbadstraditioner, saunagus og spabade m.v. ca. 2 km fra ECH Park. På Esbjerg Spa & Wellness er der finsk sauna, soft sauna, dampbad, spabade, fod-spa, oplevelsesbruser og Is-fontæne.

Kom og oplev vores smukke wellnesscenter som ligger på første sal midt i Svømmestadion Danmark. Her er en skøn oase af fred, ro og harmoni. Et fristed, hvor du kan stresse af, komme til kræfter og finde den indre ro og balance. Du kan også benytte lagunen og bassinerne i Svømmestadion Danmark.  

OBS. Transport foregår i egen bil.

Ved ankomst til hotellet får du udleveret entrebillet til Esbjerg Spa & Wellness.

Læs mere om weekendopholdet her
Guidet søndagstur gælder ikke efter uge 31

JULEFROKOST 2017
Traditionen tro kan du holde julefrokost på ECH Park i flot pyntet festlokale med egen julebuffet.